Storbritanniens exit fra EU giver anledning til bekymring over, hvad udmeldingen kan få af konsekvenser i forholdet mellem republikken Irland, den britiske nabo og Nordirland midtimellem, der er en del af Storbritannien.
Med en knap 500 kilometer lang grænse mod Nordirland er Irland det eneste land i EU, der deler landegrænse med Storbritannien.
Og med briternes udtræden af EU bliver det aktuelt at se på, hvordan man håndterer den åbne grænse, som det nu efterlader mellem EU og Storbritannien.
Grænsen var i en lang årrække bevogtet af militære checkpoints. De forsvandt med fredsaftalen i 1998, der satte en stopper for en voldelig konflikt mellem katolikker, der ønskede Nordirland indlemmet i Irland, og protestanter, som ønskede at blive under britisk styre.
Urolighederne varede i tre årtier og kostede flere end 3600 mennesker livet.
Udfordringen er nu, hvis der indføres en grænsekontrol mellem de to lande. For netop de åbne grænser var en vigtig del af fredsaftalen og skulle være med til at bygge tillid mellem parterne.
Det siger Simon Usherwood, der er seniorlektor i britisk politik ved University of Surrey.
- Jeg tror, at Nordirland meget hurtigt viser sig at være et kæmpe problem.
- Den irske regering må meget hurtigt melde ud, hvad den mener. Jeg tror ikke, at der er nogen, der har lyst til, at det skal udvikle sig til et uløseligt problem, siger han.
Den irske udenrigsminister, Charles Flanagan, sagde fredag ifølge Reuters, at en kontrol ved grænsen må tages med i overvejelserne, og at en sådan kontrol af told og sikkerhed kan udgøre en "svær udfordring" for fredsprocessen.
Den konservative britiske finansminister, George Osborne, har samtidig sagt, at man ikke kommer uden om at oprette grænsekontrol.
Også den tidligere premierminister Tony Blair fra Labour frygter, at grænsekontrollen kan underminere freden i området.
Samtidig giver den britiske afstemning nyt liv til separatistpartiet Sinn Fein i Nordirland, der ønsker at løsrive sig fra Storbritannien.
Et flertal af vælgerne i både Nordirland og Skotland stemte for at blive i EU i modsætning til flertallet af briterne.
Formand for Sinn Fein, Declan Kearney, opfordrer til en afstemning om "et samlet Irland".
Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, vil samtidig kæmpe for at skotterne bliver i EU. Hun bebuder, at en ny afstemning om skotsk uafhængighed er "på bordet".
/ritzau/Reuters
