Britisk centralbank sænker renten til historisk lavt niveau

Den britiske centralbank, Bank of England, sænker renten fra 0,50 til 0,25 procent. Det er det laveste niveau i bankens 322-årige historie.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det første gang siden 2009, at centralbanken sænker renten. Samtidig forhøjes bankens opkøbsprogram for obligationer og andre aktiver med 60 milliarder pund til 435 milliarder pund.

Det skal ifølge Reuters dæmpe følgerne af briternes beslutning om at forlade EU.

/ritzau/

Dagens Gossip