Britisk kvinde død efter edderkoppebid i hjemmet

For en måned siden blev 60-årige britiske Pat Gough-Irwin bidt i fingerspidsen af Englands mest giftige edderkop, som går under navnet ‘Den Falske Enke”.

Kvinden fik ellers at vide, at hun ville komme sig over biddet. Men smerten tog til i løbet af ugerne, og i fredags afgik Pat Gough-Irwin ved døden.

Det skriver Metro.

LÆS OGSÅ: Kvinde finder levende edderkop i sin McD-burger

Ifølge den 60-åriges familie fik hun amputeret fingerspidsen på grund af de voldsomme smerter. Men alligevel fortsatte hun med at få det værre og værre.

Den Falske Enke, som er i slægtsfamilie med den mere kendte Sorte Enke, kom i sin tid til England via nogle frugtkasser fra de kanariske øer.

LÆS OGSÅ: Familie fik verdens giftigste edderkop leveret til døren

Viser det sig at være sandt, at edderkoppebiddet kan kobles direkte til Pat Gough-Irwins død, er hun det første dødsoffer for den edderkoppe-art. Andre har mistet bevidstheden af et Falsk Enke-bid, men ingen er - før måske nu - døde af det.

Hospitalet er stadig ved at undersøge den 60-årige kvindes død, og arbejder også ud fra en teori om, at hun udviklede endnu en infektion i kroppen efter edderkoppebiddet.

Dagens Gossip