Britisk politi arresterer mand med »forbindelse« til mystisk alpemord

Nyhedsbureauet AFP beretter, at den anholdte skulle være broderen til den skuddræbte Saad al-Hilli, der befandt sig i sin britisk indregistreret BMW på en parkeringsplads ved Annecy-søen for foden af de franske alper. Sammen med sin kone og svigermor blev han skudt flere gange. Begge familiens døtre overlevede, hvad der ligner et bestialsk drabsforsøg. Den ene datter overlevede ifølge AFP ved at klamre sig til liget af sin mor i fire timer, inden politiet kom til stedet. Udover familien blev også en cyklist i nærheden dræbt. Fransk politi mener, at cyklisten opholdte sig »på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt«.

Ifølge flere medier, fortalte britisk politi, at mandagens anholdelse var planlagt gennem længere tid. Den 54-årige mand blev anholdt i Surrey, en forstad til London, hvor den dræbte familie også boede.

»Vi følte, der var grund til at anholde ham. Vi er nødt til at stille ham spørgsmål om hans kalender, hans forhold til sin bror og familiens arv,« forklarede den franske anklager Eric Maillaud til AFP, efter britisk politi annoncerede anholdelsen.

Dagens Gossip

Dagens TV