Britisk politi: Russisk systemkritikers død skyldes hængning

Obduktionen viste ingen tegn på, at den afdøde skulle have været i voldelig kamp inden sin død, men resultaterne af yderligere undersøgelser afventes, oplyser politiet.

Boris Beresovskij var kendt som den grå kardinal i Kreml. Han havde som forretningsmand tjent milliarder og hjulpet Vladimir Putin til magten, inden han flygtede til Storbritannien i 2000, hvor han blev en af de skarpeste kritikere af den nye elite i Rusland.

Liget af den 67-årige Beresovskij blev fundet i hans hjem i Ascot få kilometer fra Dronning Elizabeths Windsor Castle lørdag.

Milliardærens tidligere medarbejdere har antydet, at Beresovskij kan have begået selvmord, fordi han har været deprimeret efter at have tabt en retssag mod en anden russisk forretningsmand, Roman Abramovich, der kostede ham seks milliarder dollar (34,6 milliarder kroner).

BNB/Reuters

Dagens Gossip

Dagens TV