Britiske top i Berlin for at drøfte EU og se nazilejr

Skrevet af admin

23/06/2015

Mest læste i dag

Storbritanniens dronning, Elizabeth, har indledt et officielt besøg i Tyskland.

Tirsdag aften landede hun sammen med sin mand, 94-årige prins Philip, i den tyske hovedstad Berlin om bord i dronningens private jetfly.

Den 89 årige monark skal frem til og med fredag blandt andet besøge den tidligere koncentrationslejr Bergen-Belsen, men en del af opmærksomheden ventes at tilfalde de folkevalgte.

For David Cameron, den britiske premierminister, mødes onsdag i Berlin med Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Her er der andet end den traditionelle festivitas ved et kongeligt besøg på dagsordenen.

Cameron skal tale Storbritanniens fremtidige forhold til EU med Merkel. Cameron har vundet et parlamentsvalg på løfter om, at han vil genforhandle Storbritanniens forhold til EU og så gennemføre en folkeafstemning om britisk EU-medlemskab.

Under mødet med Merkel ventes han at drøfte netop det spørgsmål.

Det sker umiddelbart før EU-topmødet torsdag og fredag, hvor netop det britiske spørgsmål ventes at tage en del af EU's stats- og regeringschefers tid.

Dronning Elizabeth mødes tidligt onsdag med præsident Joachim Gauck og senere på dagen med Merkel.

Men ellers står den for dronningens vedkommende på blandt andet en sejltur på floden Spree.

Hun og Philip skal også mødes med overlevende fra Bergen-Belsen, som blev befriet af britiske soldater i april 1945 - kort før afslutningen på Anden Verdenskrig.

20.000 krigsfanger døde i lejren.

Desuden skal hun besøge Frankfurts Paulskirche, hvor den første tyske, nationalforsamling mødtes i 1848, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Det er dronning Elizabeths femte officielle besøg i Tyskland i de godt 50 år, hun har været statsoverhoved. Hendes forrige besøg var i 2004.

Ifølge dpa har politiet i Berlin udstationeret 1450 politifolk for at sikre dronningen og prinsen under besøg på offentlige steder.

/ritzau/AFP