Brødre fængslet for knivdrab

Brødrene på henholdsvis 26, 32 og 36 år er alle blevet sigtet for manddrab, men de nægter sig skyldige.

Den 22-årige mand blev livsfarligt kvæstet under tirsdagens slagsmål, der involverede en større gruppe mænd. Ifølge bt.dk var mellem 10-12 mænd i gang med at begå hærværk på en bil på en parkeringsplads på Trædrejerporten i Avedøre Stationsby i Hvidovre, da de tre mænd stødte til, og et slagsmål udviklede sig. Her blev den nu afdøde 22-årige mand stukket i ryggen, og stærkt kvæstet blev han bragt til Hvidovre Hospital, hvor han senere døde af sine kvæstelser.

De tre mænd blev anholdt tirsdag aften kort før midnat i Brøndby. Den ene blødte og blev kørt til behandling på hospitalet.

Københavns Vestegns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet efterforsker nu sagen, men ifølge politiet er der ikke mistanke om, at sagen har relation til den verserende bandekonflikt, som har plaget København og omegnskommunerne i de seneste måneder.

»Intet som helst tyder på, at episoden har forbindelse til de seneste konflikter mellem rivaliserende grupper,« siger efterforskningsleder fra Vestegnens Politi, Charlotte Skovby, til bt.dk.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip