To brødre stjal tøj for 100.000 kroner i Svendborg

Fredag blev to litauere ved et grundlovsforhør i Svendborg fængslet i fire uger.

De er sigtet for et større tøjtyveri i Svendborg, skriver Fyens.dk

De to mænd i 30 års-alderen anklages for natten til fredag at have brudr en container på Bodøvej i Svendborg op og tømt den for mærkevaretøj for 100.000 kroner.

Tøjet tilhører forretningen Decibel.

Anholdelsen fandt sted på den sønderjyske motorvej ved et-tiden.

Afhøringen varede det meste af fredagen ved Retten i Svendborg.

Dommer Anders Munch-Jensen fik sammen med anklager Kirsten Flummer og forsvarer Thomas Hess Petersen hjælp af en dansk-litauisk tolk til afhøringen.

Containeren stod i en containerpark ved Bodøvej og var den eneste, der havde fået klippet låsen over, så gerningsmændene må formodes at have haft kendskab til mærkevaretøjets tilstedeværelse.

Flere af de øvrige containere er udlejet til private til almindeligt indbo.

Littauerne kærede fængslingskendelserne til landsretten.

Dagens Gossip

Dagens TV