Brødre vinder 11 millioner kroner i Lotto: Fejrer med smørrebrød og champagne

Tre brødre fra Odense vandt lørdag 11.555.504 kroner i Lotto.

De fejrede gevinsten i sommerhus med champagne og smørrebrød.

Brødrene, som ønsker at være anonyme, har spillet Lotto sammen i 25 år.

Der gik lidt tid, før de tre kunne være sikre på, at de havde vundet. Fordi der var tale om et reduceret system, kunne de ikke vide det med det samme, selvom de havde de syv vindertal. Men da det stod klart, blev det fejret med familien.

Læs mere: Jan overbragte nyheden om svimlende gevinst til nye Lotto-millionærer: Sådan fejrer de det

- Vi mødtes i sommerhuset i går med vores familier. Her delte vi en flaske champagne og spiste smørrebrød. Og sad og kiggede ud over havet. Man tror næsten ikke på det. Man går jo og drømmer om det, fortæller en af brødrene, som endnu ikke har besluttet, hvad hans andel af pengene skal bruges til.

- Jeg vil nok kigge efter lidt mere eksotiske rejsemål. Og så har jeg altid gerne ville se Ryder Cup. Det koster en del og er ikke bare lige noget, man tager ud af en families feriebudget, så det bliver muligt nu. Og så bliver det nok også til lidt hyppigere fodboldture til England, slutter han af.

Dagens Gossip

Dagens TV