Brøndby-direktør: Først nu kan græsset overleve

Skrevet af admin

13/04/2015

Mest læste i dag

Der har været sagt og skrevet meget om den ringe græsplæne på Brøndby Stadion både i efteråret og foråret, og mange har undret sig over, at klubben ikke fik lagt nyt græs på i en fart.

Men der er en økonomisk og vejrmæssig forklaring på, hvorfor investeringen i et nyt græstæppe først sker nu.

- Hvis vi havde lagt nyt græs på i for eksempel februar, så var der en stor risiko for, at plænen kun ville holde i én eller to kampe, og så ville det være ødelagt igen. Det ville blive dyrt, fortæller direktør Jesper Jørgensen.

- Nu får rullegræsset de forhold, som gør, at vi er sikre på, at det kan holde helt til oktober, hvor vi foretager den omfattende renovering af banen.

Det nye rullegræs vil være klar til hjemmekampen søndag mod Hobro, og Jesper Jørgensen lover en flot plæne, der indbyder til god fodbold.

/ritzau/