Brøndby-forsvarer får otte uger i gips

Superligaklubben Brøndby er blevet ramt af endnu et uheld.

Midterforsvareren Daniel Stenderup kom galt af sted i en træningskamp mod Brønshøj lørdag, og søndag blev han opereret på Hvidovre Hospital. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Daniel Stenderup har pådraget sig et brud i den ene skinnebensknogle, og skal nu have benet i gips i otte uger. Derefter kan han indlede sin genoptræning.

Det betyder, at Stenderup risikerer at miste en stor del af efterårssæsonen i Superligaen.

/ritzau/

 

Dagens Gossip

Dagens TV