Brøndby har 69 procent chance for overlevelse

Skrevet af Elo Christoffersen

20/05/2013

Dagens topnyheder

Resultaterne i den seneste runde af Superligaen artede sig til Brøndbys fordel. De blå-gule formåede selv at besejre sølvvinderne fra FC Nordsjælland, mens Horsens satte en føring over styr og tabte til SønderjyskE. Det betyder, at Brøndby kan nøjes med uafgjort i skæbnekampen mod AC Horsens i dag.

Af samme grund er oddsene på, at Brøndby forbliver i Superligaen, faldet markant. Betsafe giver beskedne odds 1,45 for, at klubben fra Vestegnen undgår nedrykning. Det svarer til en overlevelseschance på cirka 69 procent. Til sammenligning forrenter en Brøndby-nedrykning indskuddet 2,60 gange.

- Horsens har hjemmebanefordelen, men Brøndby møder op med det psykiske overtag. Københavnerne har spillet med masser af gejst og vilje i de seneste kampe, hvor nøglespillere som Makienok, Rommedahl og Antipas har formået at ramme niveauet. Derudover vil der sandsynligvis være masser af Brøndby-fans, som tager turen til Østjylland. Men nedrykningskampen har været tæt i år, og Horsens vil komme ud af porten med ild i øjnene. Så det skal nok blive en drabelig dyst, siger Thomas Holm, oddssætter hos Betsafe.

Rykker Brøndby ud af Superligaen?

Ja            2,60

Nej         1,45

Rykker Horsens ud af Superligaen?

Ja            1,45

Nej         2,60