Brøndby indkalder til pressemøde: Ny nummer 11 på plads

Skrevet af admin

24/06/2014

Dagens topnyheder

Superligaklubben Brøndby har indkaldt til pressemøde i dag, tirsdag, klokken 13.30.

På sin hjemmeside skriver klubben, at der er tale om en "markant tilføjelse til spillertruppen".

- Her vil sportsdirektør Per Rud præsentere en markant tilføjelse til spillertruppen. En ny nummer 11 i den gule trøje. Pressemødet er åbent for alle interesserede, fans som presse. Dørene åbnes klokken 13.15, skriver klubben.

På rygtebasis har den tidligere Brøndby-angriber, svenskeren Johan Elmander, været nævnt som en ny spiller i truppen forud for den kommende sæson.

/ritzau/