Brøndby låner millioner af bestyrelsesformand

Brøndby IF har i dag optaget et lån på fire millioner kroner hos bestyrelsesformand Jan Bech Andersen, oplyser klubben i en meddelelse til Fondsbørsen.

I meddelelsen skriver klubben, at lånet skal tilbagebetales den 31. juli 2017, men at man kan vælge at betale pengene tilbage før.

Det oplyses videre, at lånet forrentes af Brøndby IF med fem procent til Jan Bech Andersen i lånets løbetid.

Brøndby skriver, at man fastholder forventningerne til årets resultat før skat, hvor man forventer et underskud mellem 15 og 25 millioner kroner.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV