Brøndby-profil forstår fyringen af Auri Skarbalius

Alligevel er litaueren nu fortid i klubben, der har ansat Thomas Frank som ny cheftræner. Det ærgrer Martin Albrechtsen at tage afsked med Skarbalius, men han forstår, hvorfor Brøndby-ledelsen har reageret på denne måde.

- Han har et halvt år tilbage af sin kontrakt, og så ved man, at der kan sket noget nyt. Vi har reddet os, men jo ikke spillet det bedste fodbold. Så er det måske forståeligt nok, at man vælger at sige, at man vil prøve noget andet. Sådan er fodboldbranchen, men det er aldrig rart, når folk bliver fyret, siger Martin Albrechtsen til sporten.dk.

Om to dage samles Brøndby-spillerne for at tage hul på forberedelserne til den kommende Superliga-sæson, så det er med kort varsel, at truppen skal forholde sig til en ny cheftræner. - Timingen er måske lidt speciel, i og med at det sker to dage før opstarten. Men det er spændende, hvad den nye træner kan bringe ind i klubben. Jeg kender intet til ham, men jeg glæder mig til at se, hvad han kan tilføre, siger Martin Albrechtsen.

Dagens Gossip

Dagens TV