Brøndby-rigmand vil ikke være en ny Kasi-Jesper

- Som fan af Brøndby er jeg træt af at stå på hovedet, når jeg skal se, hvor Brøndby ligger.

Før i dag var det nok de færreste, der kendte Jan Bech Andersen. I dag har den London-baserede forretningsmand dog for alvor gjort sit navn kendt.

65 mio. kr. har han givet tilsagn om at investere i Brøndby i forbindelse med en aktieudvidelse. Men selvom han er en stor fodboldfan, og han er træt af at se Brøndby i bunden af tabellen, lægger han vægt på, at han ikke er en ny Kasi-Jesper, der med store armbevægelser vil ændre Brøndby på et splitsekund.

- Jeg har stor respekt for Jesper Nielsen, men jeg er investor, og han var sponsor. Jeg bor desuden i London nu, og her har jeg tænkt mig at blive boende. Så jeg får ikke noget med den daglige drift at gøre. Det styrer den daglige ledelse, og de har lagt en plan, som vi følger, siger han og fortæller, at de 65 mio. ikke skal ses som en gave.

Det er en investering, han forventer at tjene penge på

- Jeg har gjort det her med investering for øje. Brøndby er et mega brand, der har et uudnyttet potentiale. Det er en langsigtet investering, og det kommer måske til at tage fem, syv eller ni år, før jeg kommer til at tjene på det. Men giver I os lidt tid, skal vi også nok levere.

For de 65 mio. kr. får Jan Bech Andersen mellem 26 og 29 procent af aktierne i Brøndby.

 

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV