Brøndby taber 25 millioner kroner på et halvt år

Samtidig meddeler man, at forventningerne til årets samlede underskud er steget, så man nu forventer et minus i størrelsesordenen 30 mio. kr. mod tidligere minus 10 mio. kr.

Omsætningen i det første halvår af 2013 har været markant lavere end det første halvår i 2012. Således havde man i år kun 51,3 mio. kr. på indtægtssiden, mens man i 2012 havde en omsætning på 69,0 mio. kr.

Ifølge regnskabsmeddelelsen koster den nye bestyrelses restrukturering af Brøndby omkring 7 mio. kr.

Det er beslutningen om at fritstille ledende medarbejdere - cheftræner Auri Skarbalius samt sportschef Ole Bjur - samt at tilbagekøbe et playersponsorat - Simon Makienok - der ligger bag.

Forventningen om at gå fra et minus 10 mio. kr. til 30 mio. er et resultatet af følgende forventninger til resten af regnskabsåret:

Oprindelig forventet resultat: Minus 10 mio. kr.

Nye bestyrelses omstruktureringer (Makienok, Bjur og Skarbalius): Minus 7 mio. kr.

Ingen yderligere transferindtægter: Minus 7 mio. kr.

Færre sponsorindtægter og færre indtægter i Brøndby Food&Mind: Minus 6 mio. kr.I alt minus 30 mio i regnskabsåret 2013.

Brøndby oplyser dog, at man stadig arbejder på at forstærke truppen, og at det vil kunne øge underskuddet. Samtidig understreges, at man fortsat forsøger at opnå nye væsentlige sponsoraftaler og yderligere transferindtægter, og at det vil påvirke årsregnskabet positivt, hvis det lykkes.

Egenkapitalen er pr. 30. juni 2013 på 133,7 mio. kr.  mod 59,9 mio. kr. ved årsskiftet efter den succesrige aktieemission, der blev gennemført i foråret.

Dagens Gossip

Dagens TV