Brøndby-træner: Vi er sat tilbage i vores udvikling

Skrevet af admin

09/11/2014

Dagens topnyheder

Brøndby led søndag aften et smerteligt nederlag, da Thomas Franks spillere tabte 3-0 til Hobro i Superligaen.

Brøndby var ellers inde i en god stime uden nederlag i de foregående fem spillerunder, men DS Arena blev altså enden på den gode Brøndby-periode.

- Det var et sindssygt pinligt og skuffende nederlag, siger Thomas Frank.

- Vi kan slet ikke være det bekendt. Det er et kæmpe tilbageskridt for vores udvikling, og jeg må være ærlig og sige, at jeg har svært ved at finde ord for det her sammenbrud.

Holdets forsvarsgeneral Daniel Agger måtte udgå i pausen med lyskeproblemer, og selvom Hobros tre scoringer faldt i anden halvelg, så afviste Thomas Frank, at Aggers fravær kan bruges som undskyldning for sammenbruddet.

- Daniel Agger er den bedste fodboldspiller i Superligaen, men det var ikke derfor, at vi tabte i dag. Hvis vi ikke kan slå Hobro uden Agger, så har vi intet at gøre i Superligaen, siger Brøndby-træneren.

Brøndby tabte også sidste gang, at holdet var på besøg på DS Arena i Hobro. Målmand Lukas Hradecky havde efter kampen ingen forklaring på, hvorfor det skete igen.

- Jeg kan slet ikke forklare, hvorfor vi faldt fra hinanden. Det er utroligt pinligt, at vi nu har tabt to gange til Hobro. Vi var inde i en god stime inden kampen, men det kan vi ikke bruge til noget som helst nu.

- Det var viljen, der afgjorde kampen, og den havde vi ikke. Vi spillede på deres præmisser, og det var for dårligt, siger målmanden.

/ritzau/