Brøndbys redningsmand opfordrer: Glem nu min voldsdom

Vognmand Michael Henriksen er inde i billedet som køber af Brøndby Stadion, og det har givet rigmanden en tur i mediemøllen. Michael Henriksen blev i sine unge år dømt for vold, og det er den - samt nogle sager om ulovlig dumpning af affald - der har sendt ham i overskrifterne.

- Jeg var forberedt på det. Brøndby havde advaret mig om, at medierne ville rode i min fortid, men jeg er sådan set ligeglad, siger han til sporten.dk

- Det er synd for min familie, at de nu skal læse om alt det her igen, men det var ventet. Jeg undrer mig dog lidt over medierne. Jeg kan ikke løbe fra, at jeg for 25-30 år siden var oppe at slås med en mand, men jeg er over 50 nu, og vi bliver alle ældre og lærer af vores fejl. Jeg er kommet videre med mit liv. Medierne burde også komme videre, siger han.

Han understreger desuden, at i sagerne om dumpning af ulovligt affald er og har der ikke været noget at komme efter.

- Det kan jeg bevise, siger han.

 

 

 

Dagens Gossip