Brønshøj frataget seks point for skattesnyd

DBUs Disciplinærudvalg har tirsdag frataget Brønshøj Boldklub seks point i Nordic Bet Ligaen og tildelt klubben en bøde på 200.000 kroner. Det melder DBU tidligt tirsdag eftermiddag.

Bøden kommer efter, at , at Brønshøj Boldklub aflønner deres spillere i strid med reglerne. Her kunne BT-journalisten Uffe Jørgensen fortælle, at Brønshøj Boldklub i flere år har udbetalt skattefrie kørselsgodtgørelser til amatørspillere, der ikke er berettiget til det, hvilket har gjort det muligt at tiltrække stærke spillere for færre penge.- Sagen kom til DBUs kendskab gennem en artikel i dagbladet BT den 8. februar, hvorefter DBU kort tid efter indledte en undersøgelse af forholdene, skriver DBU og forklarer:

- Det er vores overbevisning, at Brønshøj Boldklub har opnået en uberettiget konkurrencemæssig fordel i forhold til deres konkurrenter i Nordic Bet Ligaen ved at benytte denne meget alternative model, hvor klubben undgår de byrder, der følger med at ansætte spillerne på normale kontrakter. Ved at udbetale store vederlag som kørselsgodtgørelse, slipper klubben for normale betalingsforpligtelser, herunder skattetræk overfor deres spillere, udtaler næstformand i DBUs Disciplinærudvalg, advokat Poul Gade.

Med bøden og de fratagne point fortsætter et miserabelt forår for klubben fra Tingbjerg.

Brønshøj har tabt samtlige otte gange, de har været i aktion i foråret. De seks point. de har fået. er kommet efter to skrivebordssejre over konkursramte FC Fyn. Dermed er drømmen om oprykning til Superligaen for længst lagt i ruiner, og i stedet har Brønshøj nu blot seks point ned til nedrykningsstregen.

Dagens Gossip