Bror og fætter løsladt: Nu bliver Kamilla begravet

Skrevet af Lotte Sørensen

14/08/2014

Dagens topnyheder

I dag siger familie og venner et sidste farvel til 21-årige Kamilla Hantusch, der 30. juli blev fundet dræbt nær en motorvejstilkørsel efter at have været forsvundet siden d. 19. juli. 

Læs også: Familiemedlemmer til Kamilla Hantusch mistænkt for selvtægt

Med til begravelsen komme rogså den afdøde kvindes bror og fætter, der ellers blev varetægtsfængslet i 14 dage i tirsdags, sigtet for at forsøge at overfalde en mand, som de angiveligt mener stod i ledtog med Kamillas ekskæreste, der sidder varetægtsfængslet for drabet.

Bror og fætter er blot på fri fod et par timer til begravelsen i Bov Kirke, hvor broderen skal være med til at bære kisten, skriver Ekstra Bladet.

Læs også: Han fandt Kamilla Hantusch: Det var chokerende

Her bliver de fulgt af politibetjente, samtidig med at tre vagter sørger for ro og orden til begravelsen.

Kamilla Hantusch dukkede aldrig op i hjemmet i Padborg efter et besøg hos en bekendt 19. juli. Først 30. juli fandt en lastbilchauffør hende død nær en motorvejstilkørsel ved Kliplev.

Kamilla Hantusch efterlader sig en fem-årig datter.