Brudgom glemte at booke bryllup: Dækkede over fejl med bombetrussel

Neil McArdle må have haft røde ører den morgen i april, hvor han opdagede, at han ikke havde indleveret de nødvendige papirer og bestilt tid til det bryllup, der ellers skulle holdes den dag.

Men i stedet for at indrømme fadæsen overfor sin kommende brud, indtelefonerede han en bombetrussel til rådhuset St. George's Hall i Liverpool fra en telefonboks nær sit hjem. Det skriver Daily Mail.

Læs også: 41-årig indrømmer bombetrusler efter tv-efterlysning

Da hans forlovede Amy Williams dukkede op på rådhuset, var bygningen evakueret og området afspærret, mens bomberyddere undersøgte bygningen.

Han blev anholdt samme dag, og har angiveligt indrømmet alt.

Parrret skulle ifølge Daily Mails oplysninger stadig være sammen, men endnu ikke gift. 

Neil McArdle sag kommer nu for retten, og han vil sandsynligvis blive idømt en fængselsstraf.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip

Dagens TV