Brug Twitter og mist retten til et liv efter døden

Twitter er djævlens værktøj. I Saudi-Arabien er det sociale medie, ifølge landets religiøse ledere, blandt andet med til at nedbryde de nationale bånd.

Brugerne hænges ud og kaldes for nogen 'fjolser', som 'mister denne og retten til den næste verden'.

Ifølge BBC påstår chefen for det religiøse politi, Sheikh Abdul Latif Abdul Aziz al-Sheikh, at Twitter er en platform for dem, der ikke har en platform i forvejen.

Saudi-Arabien er det land, med den hurtigst voksende tilknytning til Twitter og det meget konservative styre frygter, ifølge BBC, at miste kontrollen.

Twitter er samtidig et medie, hvor folket let og relativt anonymt, kan diskutere følsomme politiske emner.

Der er dog prominente stemmer i Saudi-Arabien som milliærdæren og forretningsmanden, prins Alwaleed Bin Talal, som ikke tror på, at kampen mod de sociale medier kan vindes.

Dagens Gossip

Dagens TV