Brugt boligudstyr og designklassikere hitter til jul

Når vi ønsker os designklassikere og boligudstyr til jul i år, så behøver det ikke sprænge julebudgettet.

Halvdelen af danskerne kan finde på at give genbrugsguld i julegave. Hele 8 ud af 10 af os går efter boligudstyr. Og 6 ud af 10 går efter designklassikerne. En af dem er Louise Johansen.

”Royal Copenhagen tekrus har jeg fundet brugt, som jeg brugte til julegaver for nogle år siden til min mor,” siger blogger, Louise Johansen.

Hos Louise Johansen fylder genbrugsfund meget. Hun har stor erfaring med at finde frem til de gode, gamle fund. Også her op til jul.

”Jeg tænker, at mange køber brugt, fordi de godt kan lide at få en historie med når de køber nogle ting. Jeg synes selv, at det har en stor værdi for mig, når jeg ved hvor tingene kommer fra,” siger Louise Johansen.

Og den historie nikker man genkende til hos Danmarks største digitale markedsplads for køb og salg, dba.dk.

”Vi kan se, at det der pt. hitter, er at give en gave med en vis form for nostalgi eller karakter. Vi ser en klar tendens i, at vi giver gaver, der har hittet i tidligere generationer,” forklarer pr- og kommunikationschef fra dba.dk, Sofie Folden Lund.

Hvis, du som Louise Johansen, også selv ønsker at finde genbrugsguld og give i julegave, kan du se hendes bedste råd i indslaget.

Dagens Gossip

Dagens TV