Brunstige krondyr måske årsag til vildfarne køer

Søndag blev 14 køer påkørt af toget mellem Varde og Skjern, og måske var den virkelig synder en brunstig kronhjort.

Det er i denne tid at mange køer og heste stikker af fra deres indhegning, og forklaringen skal måske findes hos andre dyr.

Formanden for Sydvestjysk Landboforerning, Claus Christensen, mener nemlig at køer og heste bliver skræmte af de brunstige krondyr, der brøler voldsomt.

De flygtende dyr er til stor fare for trafikken på både skinner og veje, hvor de er årsag til alvorlige ulykker.

Derfor foreslår Claus Christensen at krondyrbestanden reguleres, så vi undgår flere episoder i fremtiden.

Han tror ikke på politiets teori om, at kreaturerne stikker af fordi græsset er grønnere uden for indhegningen.

- Det er først senere på året, at det kan være et problem, siger Claus Christensen, til DR Syd.

Dagens Gossip

Dagens TV