Bruxelles-bombers lejlighed brugt af Paris-terrorister

Skrevet af admin

24/03/2016

Dagens topnyheder

Den terrorist, der sprængte sig selv i luften på metrostationen Maalbeek som en del af angrebet i Bruxelles tirsdag, lejede en lejlighed, der blev benyttet af den terrorcelle, der stod bag terrorangrebene i Paris i november.

Det siger den belgiske statsanklager ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Anklageren forklarer, at man havde udstedt en international arrestordre i december på den belgiske statsborger Khalid El Bakraoui, som var manden, der detonerede sig selv på metrostationen.

Arrestordren blev givet på baggrund af terrorsigtelser.

Khalid El Bakraoui var mistænkt for at have brugt et falskt navn og et falsk belgisk ID-kort til at leje en lejlighed i Charleroi-kvarteret.

Ifølge anklageren fungerede lejligheden "som en base for den terroristgruppe, der var involveret i Paris-angrebene."

/ritzau/