- Måske var det en sjette sans. Jeg ved det ikke. Men jeg havde svært ved at komme ud af sengen i morges, siger den 53-årige belgier Marie Mampaey, der tirsdag aften står på Bruxelles' Place Luxembourg og priser sig lykkelig over, at hun kom for sent op tirsdag morgen.
Fordi hun sov en halv time over sig, valgte hun regionaltoget til stationen Luxembourg i stedet for sin vanlige rute, der slutter ved metrostoppet Maelbeek.
Havde Marie Mampaey gjort, som hun plejer, var hun kommet til Maelbeek, netop som en selvmordsbomber tog mindst 20 mennesker med sig i døden.
- Jeg anede intet, da jeg kom på arbejde. Men min chef var nervøs, fordi jeg ikke var dukket op, siger Mampaey.
Ligesom flere andre, der beredvilligt taler tirsdagens oplevelser igennem på deres vej hjem fra arbejde, siger den belgiske kvinde, at hun ikke er overrasket over tirsdagens mål i Bruxelles' lufthavn og metroen i EU-kvarteret.
- Det er ikke Belgien, det er Europa, de angriber. Disse gale mennesker. Det giver ingen mening. Men vi har vidst i flere måneder, at der ville ske noget som det her lige her, siger hun.
Marie Mampaey føler sig ikke længere tryg. Onsdag vil hun arbejde hjemmefra på sidste arbejdsdag inden påske. Og hun tænker allerede, at hun ikke har lyst til at være med til Bruxelles' mange udendørs festivaler til sommer.
Mange af de andre, Ritzau taler med på gaden i EU-kvarteret, er mere fandenivoldske.
Det gælder blandt andre irske Anne McGrath, der angiver sin alder og sin ungdom under urolighederne i Nordirland som grund til, at hun tager det roligt.
- Jeg er egentlig ikke så urolig for mig selv. Vi er nødt til at lade livet gå videre. Man kan ikke lade sådan nogle galninge ødelægge vores liv, siger den 62-årige irer, der arbejder for Irish Farmers' Association, der har kontor i bygningen lige ved siden af Maelbeek-metroen.
McGrath erkender dog, at ingen i hendes bygning har fået udrettet noget på arbejde i dag. Hele formiddagen stod de og kiggede ned på gaden, hvor et mylder af betjente og soldater bragte de sårede fra bombesprængningen ind på Hotel Thon lige overfor.
Tirsdag aften er området lige omkring Maelbeek metrostation stadig spærret af, og politiet har sat et hvidt telt op ved nedgangen.
Der er lukket for biltrafik i et større område. Men fodgængerne færdes frit i det meste af EU-kvarteret. Og 53-årige Hac Hemalay, der oprindeligt kommer fra Cambodia, er ude på en aftenløbetur med sin 18-årige datter, Socheata.
Datteren tog metroen fra næste stop - Schuman - blot en halv time inden bombesprængningen tirsdag morgen.
- Jeg havde sagt til min datter, at det her ville ske en dag. Det er svært at undgå, og de gør deres bedste for at ramme uskyldige. Men livet går videre, siger Hemalay og fortsætter sin løbetur med datteren efter på cykel.
/ritzau/
