Bryan Adams giver koncert i Odense

Den candiske sanger, Bryan Adams, giver koncert i Koncerthuset i Odense den 24. maj.

Der venter et par timer kun i selskab med Bryan Adams på guitar, hans pianist og et utal af hits og smukke ballader udvalgt fra Bryan Adams’ fantastiske karriere.

”Summer of 69”, ”(Everything I Do) I Do it For You”, ”Run To You”, ”Somebody” og ”Can’t Stop This Thing We Started” er blot et lille udvalg af de sange, der har sikret Bryan Adams over 100 millioner solgte album og singler på verdensplan – og nu kan de snart opleves i Odense på smukkeste vis.

- Vi glæder os til at præsentere Bryan Adams for det fynske publikum. Det bliver en virkelig smuk koncert med fantastiske akustiske versioner af de allerstørste hits i Koncerthusets smukke omgivelser. Der er ingen tvivl om, at der venter en oplevelse for alle musikelskere, siger Tue Kempf, JVB Concerts.

- Det bliver en aften, hvor publikum kommer helt tæt på Bryan Adams med tid til hyggesnak fra scenen og små anekdoter mellem sangene. Det er en musiker, der virkelig elsker sit publikum og elsker at optræde for dem.

Bryan Adams spillede tre komplet udsolgte intimkoncerter i Danmark i marts 2013, så det tyder på, at der bliver stor interesse for billetterne til koncerten i Odense.

Billetsalget åbner mandag den 10. februar klokken 10 fra Billetnet.dk.

Arrangørerne er JVB Concerts og KLUBBEN.

Se musikvideoer med Bryan Adams nedenunder...

Dagens Gossip

Dagens TV