Bryllupsfest endte i kaos: Brudgom anholdt for at rage på gravid tjener

En ellers lykkelig begivenhed tog en skidt drejning, da gommen og to gæster kom op at toppes med en mand og politi til et bryllup natten til mandag i Pittsburgh i den amerikanske stat Pennsylvania. Det skriver Huffington Post.

Læs også: Grædende brud danser med sin døende far på hospitalet

Mark Williams fejrede sit bryllup, men ifølge sigtelsen afholdt det ham ikke fra at rage på en kvindelig tjener og forsøge at hælde alkohol i munden på hende, skønt hun fortalte, at hun var gravid. Kvinden ringede efter sin kæreste, der kom for at hente hende.

Det førte til en konfrontation, hvor Mark Williams og kæresten kom op at toppes. Politiet blev tilkaldt, men de blev angrebet af Williams' bror, David Williams, der selv er betjent. En tredje mand, Brian Taylor blev anholdt for at smadre ruder i politibilerne, mens han råbte, at han var HIV-positiv.

Læs også: Se bridezillas liste: Derfor bliver du ikke inviteret til mit bryllup

Alle tre mænd blev løsladt dagen efter. Mark Williams blev hentet i arresten af sin brud, men ingen af dem havde nogen kommentarer.

 

Dagens Gossip