Brystbombe i plakatkrig på Lolland

Skrevet af Michael Lauritsen

01/11/2013

Dagens topnyheder

Brystbomben Linse Kessler og skuespilleren Peter Mygind kommer alligevel op at hænge på Lolland. Det skriver DR Sjælland.

Kampagnen Stemmer på Kanten vil have socialt udsatte til at stemme ved det kommende kommunalvalg. I den forbindelse havde den fået lavet kampagnemateriale, hvor kendte mennesker opfordrer til at stemme.

SE OGSÅ: Linse dropper BH'en: Nu kun med tape på babserne

Men det ville Lolland Kommune ikke være med til. Det ville skabe forvirring hos vælgerne, hvis Linse Kessler og Peter Mygind kom i lygtepælene sammen med byrødderne, lød begrundelsen.

Det har nu fået hundredevis af almindelige borgere til at tilbyde plads til plakater.

- Vi har faktisk bestilt ekstra plakater, fordi folk gerne vil have plakaterne op at hænge på deres altaner, i deres forhaver og flere forrretningsdrivende støtter også op bag kampagnen, så på den måde når vi ud over hele Lolland, siger kampagnekoordinator for Stemmer på Kanten, Bettina Smed, til DR Sjælland.