BT's hjemmeside er brudt sammen: ”Det går ikke ret godt”

Her til aften virker BT’s hjemmeside samt de to sites b.dk og business.dk ikke.

Har du i løbet af eftermiddagen eller blot nu, kort før klokken 18, forsøgt at klikke dig ind på bt.dk eller de andre sites, får du formodentligt et mystisk skærmbillede a la ovenstående frem.

Da Dagens.dk ringer til mediet, er forvirringen stor. I omstillingen, lød svaret undrende:

- Hvad der er sket med vores hjemmeside? Er der sket noget… Nåh for søren…

På webredaktionen er svaret på, hvad der sker:
- Det går ikke ret godt… Samme fejl har i løbet af eftermiddagen ramt b.dk og business. Der er noget i vejen, og vi ved ikke hvad. Det har været sådan med mellemrum i de sidste tre timer. I øjeblikket ser det ret sort.

Om der er tale om et hackerangreb eller en simpel fejl et sted på serveren, vides endnu ikke. Så bliv du blot på Dagens.dk her til aften.

Dagens Gossip