Budding-elsker med motorsav gik amok på restaurant

Kom ikke på tværs af en mand og hans budding. Det lærte personalet på en restaurant i Zlin i Tjekkiet på den hårde måde, da de ville lukke biksen, før den 36-årige Petr Svacha kunne nå at konsumere hele sin blævrende dessert. 

For den 36-årige mand forlod godt nok spisestedet, som han var blevet bedt om. Men han vendte tilbage kort tid efter med en motorsav i hænderne.

SE OGSÅ: Skæv vanvidsbilist anholdt med marijuana i skægget

Den budding-trængende 36-årige gik herefter amok og skar hul i døren ind til restauranten. Herefter satte han sig ved det bor, som han ellers var blevet smidt væk fra, og begyndte at guffe resten af godterne i sig.

Politiet oplyser, ifølge Orange News, at Petr Svacha blev overmandet af en tjener og herefter overdraget til ordensmagten.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Hvis motorsavs-manden bliver dømt, risikerer han op mod et års fængsel.

SE VIDEO HER:
 

Dagens Gossip