Budgetforlig: 400.000 kroner skal hjælpe børnefamilier

Skrevet af Elo Christoffersen

13/09/2013

Dagens topnyheder

I budgetforliget i Kolding er der afsat 400.000 kroner til at hjælpe familier med et barn under skolealderen.

Hjælpen hedder Home-start og er en organisation, hvor frivillige tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til familier med børn under skolealderen.

- Der findes mange helt almindelige familier, der i perioder mangler det overskud, der skal til for at få hverdagen til at hænge sammen og til at forebygge og løse problemer i tide, fortæller formand for socialudvalget, Tine Roos Nørgaard (C), til Dagens.dk.

Læs også: Enigt byråd indgår budgetforlig i Kolding

Den hjælp, som Kolding Kommune kan støtte med er, at tilbyde en frivillig for eksempel to timer hver uge i et halvt år og det kan give en ekstra ressource til familien.

Der er tale om hjælp til de familier, som ikke kan få hjælp via serviceloven.

Home-start startede i England for 35 år siden og findes i 20 forskellige lande. I Danmark findes ordningen i omkring 10 kommuner og nu følger Kolding efter.

Læs også: Budgetforliget glæder Jørn Pedersen og Christian Haugk

I budgetforliget for 2014 er der afsat 400.000 kroner og de penge skal blandt andet bruges til en frivillighedskoordinator.

Hvem kan få tilbuddet:

Alle familier med mindst 1 barn under skolealderen.

Familier, der slev ønsker det – det skal altså være frivilligt.

Småbørnsfamilier, der mangler familie og netværk.

Enlige forældre, flerlinge-familier, familier med syge eller handicappede børn, eller med sygdom og handicap i den nærmeste familie.

Hvad tilbyder Home-start:

En familieven, som den lokale koordinator har valgt ud fra dine ønsker og behov.

Et besøg af en familieven i hjemme i minimum to timer ugentligt i ½ år, eller så længe, der er behov for det.

Kontakt med en erfaren person, som enten selv er forældre eller har erfaring med familier og børn.

Et frikvarter i hverdagen.

Et par hjælpende hænder til praktiske gøremål, eller én at tale med om glæder og sorger.

Fortrolighed, nærvær, venskab, glæde og netværk.