Bullock og Timberlake USAs foretrukne stjerner

Skrevet af Aller

09/01/2014
De blev begge belønnet med en håndfuld af de priser, amerikanerne uddeler til deres foretrukne stjerner fra film, musik og TV. Bullock åbnede festen i overbevisende stil. Skuespillerinden snuppede de tre første statuetter, der blev uddelt. Hun blev kåret som USAs foretrukne filmskuespillerinde og vandt derefter også i kategorierne for bedste komiker og bedste dramatiske skuespillerinde, Desuden blev Bullock-filmen »Gravity« kåret som det bedste drama fra 2013, ligesom hendes samspil med George Clooney indbragte makkerparret titlen som bedste filmduo. På den musikalske front kunne Timberlake forlade begivenheden i Los Angeles som amerikanernes foretrukne mandlige kunstner og R&B-ditto, ligesom hans comebackalbum »The 20/20 Experience« blev kåret sim årets bedste plade. Robert Downey Jr. var ligeledes blandt de store vindere. Han blev således biografgængernes foretrukne actionstjerne, ligesom hans globale publikumshit »Iron Man 3« både tog titlen som bedste film og som bedste actionfilm. Der var også skulderklap til nygifte Kaley Cuoco fra »Big Bang Theory«. Hun løb med sejren som bedste TV-skuespillerinde i den morsomme genre og serien vandt desuden som bedste komedie fra et af de store netværker. Blandt de øvrige vindere var Johnny Depp som bedste filmskuespiller, Adam Sandler som bedste filmkomiker og Leonardo DiCaprio om den bedste dramatiske filmstjerne. I den musikalske afdeling kom Britney Spears tilbage på tronen som den mest populære popkunstner og One Direction snuppede prisen som bedste popband, mens Macklemore & Ryan Lewis løb med prisen som publikums foretrukne hiphop-navn. Uden for konkurrencen om publikums gunst blev Jennifer Hudson hyldet for sin omfattende humanitære indsats for underpriviligerede børn.

Dagens topnyheder