Bunker-brøler: Turist spærret inde i tre kvarter i nordjysk bunker

Bunkermuseet i Hirtshals undskylder mange gange, at den vagthavende i mandags glemte en turist i en bunker.

Den svenske mand, som sagen drejer sig om, havde ‘forputtet’ sig et sted i bunkeren, hvor den ansvarshavende nøglebærer ikke lige så ham.

- Det er jo mit ansvar at sikre, at alle er ude. Men jeg havde overset ham. Det er aldrig før sket, og det må bare ikke ske. Heldigvis var han ude i løbet af tre kvarter, og ved godt mod, siger Steen Andersen fra Bunkermuseet til nordjyske.dk.

Læs også: Mand skød mod hjemmehjælpere

Mandens familie sagde ikke, at han befandt sig i bunkeren, da Steen Andersen låste den af, og den uheldige turist havde ingen mobiltelefon på sig.

Nogle børn hørte ham senere banke ihærdigt på jerndøren indefra, og deres forældre slog således alarm, så Nordjyllands Politi tog affære.

- Jeg tror nok, at jeg fremover kommer rundt i alle kroge, inden jeg låser. Det havde jo været traumatiserende for et barn på fire år at være spærret inde, forklarer Steen Andersen.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip