Bus med børn brød i brand på motorvejen

En bus med 62 børn og ti voksne fra firmaet Hjørring Turistfart brød søndag af ukendte årsager i brand på den nordjyske motorvej tæt på Aalborg.

Passagerne var fra Hjallerup IF Håndbold. De var på vej hjem fra Holstebro Cup, da der pludselig stod røg i kabinen, skriver ekstrabladet.dk.

Alle blev reddet ud, men motorvejen har i den sidste time været lukket i nordgående retning på grund af røgudvikling.

- Den brænder ret kraftigt, og vi forventer at den vil brænde ud, siger vagtchefen ved Nordjyllands politi, Poul Badsberg, til ekstrabladet.dk

Ifølge politiet holder bussen holder nu i nødsporet ved frakørsel Th Saursvej i nordgående retning.

Politiet har åbnet et spor for nordgående trafik.

Dagens Gossip