Buschauffør blev truet på livet af joint-rygende elever: Der er nogle forældre, der i den grad svigter

Skrevet af Kirstine Petersen

09/02/2015

Mest læste i dag

Det har været nogle lange timer for buschaufføren Leif Rolle Pallesen, der i går endelig ankom til Prag, hvor han fragtede et hold af gymnasieelever fra Langkør Gymnasium i Tilst nær Aarhus til.

Chaufføren måtte ifølge ham selv tilkalde politiet allerede inden den danske grænse var krydset, fordi nogle af eleverne røg joints på bussens førstesal.

Politiet kunne ikke gøre noget, og chaufføren besluttede at køre videre.

Truede chaufføren og hans familie på livet
Leif Rolle Pallesen måtte efterfølgende rydde sin hærgede bus op tre gange undervejs, og desuden finde sig i at blive svinet til og truet på livet. Truslerne galdt også hans familie, skriver han på Facebook..

Nu er eleverne sat af og fester formodentligt videre i Prags gader. Leif Rolle Pallesen er selv så berørt af situationen, at han satte sig til tasterne og blandt andet skrev følgende på sin Facebook-profil:

- Jeg er dybt dybt flov over min generations børn. Og dette er desværre ikke en engangs oplevelse. Det er mere reglen end undtagelsen. 
Og trods min enormt store tålmodighed og forsøg på at tale fornuft ind..  Ja, så er det en opgave som er umulig desværre, skriver han.

Læs også: Mutters alene i Viborg: Vred buschuffør smed børn ud i den forkerte by

Chaufføren er nu på vej hjem for at hente endnu en flok forhåbentligt mere velopdragne mennesker.

- Hvis man tror, at det at være chauffør og køre en flok unge i turistbus rundt i Europa skulle være let. Ja så tror man fejl.
 Det letteste er at styre, køre og finde vejen.
 Så kommer det, at man skal være psykolog, mor og far osv. osv for alle andres børn., skriver chaufføren.

Han understreger, at han elsker sit job, men at oplevelsen mildest talt gjorde ham ør i hovedet.

Se billederne fra rædselsturen, som Leif Rolle Pallesen selv har taget, i galleriet herunder.