Buschauffør gik amok på tissetrængende passager: Politiet efterlyser vidner

Det udviklede sig voldsomt, da en 36-årig mandlig passager lørdag morgen gik ud af en bus på Banegårdspladsen i Ballerup for at tisse. Her blev han mødt af en buschauffør, der insisterede på at vise manden, der var beruset, et toilet, hvor han kunne forrette sin nødtørft, lyder det i Københavns Vestegns Politis døgnrapport.

Den idé tiltalte ikke den berusede mand, som nægtede at bruge det anviste toilet i et privat personalerum.

Det satte åbentbart buschaufførens tålmodighed på en hård prøve. For ifølge manden begyndte buschaufføren at råbe racistiske gloser efter ham, og det endte med, at den fulde mand fik et knytnæveslag i ansigtet.

Læs ogsåP-vagt tror ikke, der er nogen, der kigger: Men hans grove trick bliver filmet

Han har nu anmeldt episoden, som fandt sted klokken 7.54 i lørdags på Ballerup Banegårdsplads.

Signalementet af gerningsmanden lyder: Dansk mand med almindelig kropsbygning, bar briller 180-185 cm. høj, havde lyst kort hår og ca. 30-35 år. Han talte flydende dansk og bar buschaufføruniform.

Hvis du har været vidne til episoden, eller har du oplysninger i sagen, hører Københavns Vestegns Politi gerne fra dig på 114.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV