Buschaufførens smarte plan reddede kidnappet 3-årig - nu er hele verden imponeret over hans modige indsats

En buschauffør reddede en 3-årig dreng fra en uvis skæbne.

Drengen var blevet kidnappet fra sin mor på et bibliotek, som ligger 45 minutter fra storbyen San Francisco i USA.

Læs også: Hun vågnede op med blå mærker over det hele - årsagen var chokerende

Politiet udsendte en beskrivelse af drengen og den mistænkte gerningsmand, og det var på baggrund af denne beskrivelse, at buschaufføren Tim Watson genkendte de to, da de stod på bussen.

Da Watson så, at drengen græd, trådte hans forælderinstinkt ind, og han fandt på en smart plan.

Buschaufføren har to børn selv, og derfor følte han en trang til at gøre noget.

Lod som om, han ledte efter rygsæk
Først stoppede han bussen og lod som om, han ledte efter en grøn rygsæk, som en passager havde glemt ombord.

Men det var bare for at komme tæt nok på drengen til at tjekke, at han virkelig matchede beskrivelsen.

Derefter tilkaldte han forsigtigt politiet. Så stille at kidnapperen ikke hørte noget.

Læs også: 13-årig pige begår selvmord, efter far ydmyger hende offentligt med video

Politiet stod og ventede på bussen ved næste holdeplads.

Efter en smule tumult lykkedes det betjentene at få vristet drengen fra den formåede 23-årige gerningsmand.

Mor og dreng er genforenet, og buschaufføren bliver helt rørt, når han tænker tilbage på, hvad han har bidraget til.

Det skriver ABC.go.com.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip

Dagens TV