Buschauffører i Rusland raser over billige billetter: Overholder trafikregler i protest

Buschaufførerne i den russiske by Omsk er vrede. 

Årsagen er, at prisen på en billet er sat ned fra ca. 2.5 kroner til 2.2 kroner, og med den pris er det slet ikke muligt, at overleve som buschauffør, mener de. 

Derfor har de iværksat en protest, der går ud på, at de nægter at bryde reglerne i trafikken, og på den måde vil de gøre det klart for passagererne, at de kommer forsinket frem til deres destination, hvis de ikke hoster op med flere penge, skriver BBC

De russiske chauffører er kendt for at være notoriske syndere i trafikken, hvor de kører som det passer dem. Oftest sætter de bare passagerer af, hvor de har lyst, men den ulovlige service er også blevet inddraget som en del af protesten. 

- Nu hvor prisen på en billet er 2.2 kroner, vil passagerer KUN blive sat af ved officielle stoppesteder, står der på en seddel ved et stoppested i Omsk, ifølge BBC

Byens minibusser er involveret i en ud af ti ulykker i byen, og måske er det derfor, at byens borgere ikke lader til at give meget for protesten fra chaufførene, 

- Jeg er helt enig i buschaufførernes utilfreshed, men det kunne være fedt, hvis de ville overholde reglerne i trafikken, også når de ikke protesterer, skriver en borger på det russiske sociale medie vkontakte, ifølge BBC. 

Dagens Gossip

Dagens TV