Buschef om kapring: Det er forfærdeligt

Skrevet af admin

04/11/2013

Mest læste i dag

Den daglige leder i busselskabet Nor-Way er chokeret over den melding, han fik mandag aften om, at en af selskabets busser var blevet kapret med tre døde til følge.

En lignende episode i 2003 - også med Valdresekspressen - kostede ligeledes menneskeliv.

- Det er forfærdeligt. Det er anden gang, at en sådan tragedie sker på Valdresekspressen. For ti år siden skete der også en kapring, siger Bjørn Østbye fra Nor-Way til vg.no.

Chaufføren Audun Bøland på 39 år blev knivdræbt i 2003, da en 26-årig mand kaprede bussen i Fagernes.

Mandag aften blev tre personer dræbt ved en kapring i nærheden af Årdal.

- Tilfældighederne vil, at det er den samme afgang fra Årdal også denne gang, siger Østbye.

Ved episoden i 2003 slap 34 passagerer ud af bussen, hvorefter den etiopiske gerningsmand forskansede sig i bussen i ni timer.

/ritzau/