Buskontrollører fik 7-årig til at græde: Movia meldt til politiet

Skrevet af Ann Katrine Warren

24/11/2013

Dagens topnyheder

Det har skabte voldsom harme og debat, at den bare 7-årige Magnus fra Hasle i onsdags blev stoppet og tilbageholdt af to granvoksne Movia-kontrollører og en buschauffør.

Drengen brød efterfølgende grædende sammen og har siden nægtet at bevæge sig i nærheden af bussen. Nu har forældrene meldt Movia til politiet.

LÆS OGSÅ: Fik syv-årig til at græde: Movia lagt for had på Facebook

- Jeg har i første omgang meldt Movia til politiet for tyveri af buskort. Jeg skal selvfølgelig have juraen på min side og vil ikke hovedløst anmelde Movia, men det kan muligvis komme på tale at anmelde Movia for ulovlig frihedsberøvelse og ulovlig ransagning af hans skoletaske, siger dregens far, Joakim Engel-Holm, til Ekstra Bladet.

Ifølge Magnus bad kontrollørerne ham holde sin kæft, holdt ham alene tilbage i bussen, da de mente, at der var noget galt med hans buskort og endte med at give ham en bøde.

Siden har Movia undskyldt episoden og trukket bøden tilbage.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Vi har det da skidt med sagen. Magnus' oplevelse kan vi ikke tage fra ham. Vi lægger os helt ned og siger uforbeholdent undskyld, siger centerchef hos Movia, Søren Englund til Ekstra Bladet.

Selskabet har endnu ikke hørt noget til politianmeldelsen. Man har også forgæves forsøgt at komme i kontakt med Magnus' forældre.