To busser og en lastbil fra dansk militær i færdselsuheld i Tjekkiet

To danske militære busser og en militær lastbil stødte i morges sammen i Tjekkiet. Det oplyser Hærens Operative Kommando.

Det var soldater fra den Kongelige Livgarde, der var på vej til en øvelse i Tjekkiet, da busserne og lastbilen stødte sammen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her.

Der er sket skade på busserne, men ingen personer er kommet noget til ved uheldet.

Busserne og lastbilen kommer fra Det Danske Internationale Logistikcenter i Vordingborg og de transporterede soldater er fra Den Kongelige Livgarde i Høvelte.

Soldaterne er nu i gang med de planlagte øvelsesaktiviteter i Tjekkiet, oplyser Hærens Operative Kommando.

Dagens Gossip

Dagens TV