Busserne i Haderslev får nye numre

Den 15. december træder nye køreplaner for Sydtrafik i kraft. I Haderslev betyder det, at du skal holde ekstra øje med køreplanen, hvis du skal med bussen. I følge Haderslev Kommune er der dog kun få ruter, der er ændringer i.

Borgerne skal være opmærksom på bybus 7 og rute 137.

Ny rute mellem Haderslev og Tønder

Rute 137 Haderslev-Toftlund nedlægges, men erstattes i stedet for af rute 136, der er en ny rute mellem Haderslev og Tønder via Toftlund.

Rute 136 kører otte ture i hver retning på hverdage og tre ture i weekend og på helligdage. Den suppleres med én til to delture i Haderslev og Tønder Kommune. Køreplanen tilpasses morgenmødetider i Haderslev og Tønder og så vidt muligt tog mellem Vojens og Toftlund/ Tønder.

Bybus erstattes af ny rute

Bybus rute 7 nedlægges. I stedet oprettes en ny rute 239 Haderslev-Marstrup-Over Jerstal-(Bevtoft). Rute 239 er en sammenstykning af rute 236 og bybus 7, men bliver suppleret med et par ekstra ture.

Omlægningerne af busruterne er tredje og sidste fase af Haderslev Kommunes trafikplan, og de betyder, at ruterne i sydlig retning tilpasses.

Dagens Gossip

Dagens TV