Busvoldtægt sender Rio i chok

Ifølge BBC blev en kvinde voldtaget i en kørende bus, hvor en pistolbevæbnet gerningsmand forinden havde gennet passagerne frem til chaufføren, der fik ordre på at fortsætte kørslen.

Fremme i bussen berøvede gerningsmanden passagererne deres værdier, hvorefter han udpegede en 30-årig, slog hende med pistolen og trak hende ned bag bussen, hvor han voldtog hende i en halv time, alt mens bussen kørte rundt i hovedstaden, med de øvrige skrækslagne passagerer.

Efter ugerningen flygtede gerningsmanden over en stærkt befærdet motorvej, og er nu efterlyst af politiet, der har fået udarbejdet en fantomtegning af hans udseende.

Røverier i Rios busser er et kendt fænomen, men den seneste forbrydelse har chokeret medierne, skriver BBC.

BNB

Dagens Gossip