Butikker må sælge fødevarer efter udløb af holdbarhed

Når et nyt EU-direktiv træder i kraft 13. december næste år, så må butikker herhjemme sælge fødevarer efter den dato, der hedder "Mindst holdbar til....".

Du bliver ikke syg af gammelt mad

Michael René som er lektor i fødevareteknologi og hygiejne ved professionshøjskolen Metropol siger, at vi ikke skal være så hysteriske med den lovgivningsmæssige ”mindst holdbar til dato”, men bruge vores sunde fornuft, inden vi putter mad i munden.

- Flere fødevarer kan spises længere end ”mindst holdbar til” datoen”, siger Michael René.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder

Eksempelvis hakket- okse eller svinekød som går under kategorien ekstremt følsomt produkt, kan ofte bruges helt op til en dag efter sidste anvendelsesdato forudsat at produktet har været opbevaret efter anbefalingerne og hvor emballagen ikke er brudt, hvorimod brød og gryn kan bruges i noget længere, da fødevarerne er mere stabile.

Læs også: Elisabeth's første skraldebesøg i provinsen

Michael René forklarer at der er to faktorer som spiller ind, når man vurderer en fødevares holdbarhed. Dels er der den mikrobiologiske holdbarhed som indbefatter bakterier, skimmel og råd og dels er der den kvalitetsmæssige holdbarhed, som mere går i retningen af en aromatisk, smags- og synsmæssig forringelse af produktet.

- Eksempelvis er der ikke noget sundhedsmæssigt i vejen for at spise harske produkter – forudsat de har været opbevaret efter anbefalingerne og ikke er mere end to dage over sidste holdbarhedsdato, men smagsmæssigt er det ikke noget, vi er vant til og dermed ikke noget vi bryder os om, siger Michael René.

Slim og skimmelvækst

I produktkategorien frugt og grøntsager, hvor der ikke er nogen lovmæssige regler omkring datomærkning, opfordrer Michael René os til at dufte til grøntsagerne, kigge på dem og føle os frem. Er der er store farvemæssige ændringer, ekstra slimdannelse eller skimmelvækst, skal det kasseres, men ellers kan det bruges med god samvittighed.

Det samme gælder mælk og mejeriprodukter. På grund af pasteuriseringen kan mælk drikkes 1-2 dage efter mindst holdbarhedsdatoen, men lige som andre fødevarer, skal man være opmærksom på at holdbarhedstiden sænkes, når man åbner emballagen/kartonen.

Generelt skal man som forbruger altid skal bruge sin sunde fornuft og vurdere den enkelte fødevare, inden man sætter tænderne i.

Fakta omkring de gældende datomærkningsregler i Danmark

Mærkning

Færdigpakkede fødevarer skal mærkes med datoen for mindste holdbarhed, men det er frivilligt at mærke med fødevarens holdbarhed efter åbning. Hvis holdbarheden efter åbning ikke er angivet, må man selv vurdere det ved at lugte, se og eventuelt smage på fødevaren.

Forskel på ”Sidste anvendelsesdato” og ”mindst holdbar til”

”Sidste anvendelsesdato” bruges på let fordærvelige madvarer, som for eksempel kød og fisk, som kan blive sundhedsskadelige efter denne dato.

”Mindst holdbar til” bruges på ikke letfordærvelige madvarer, som for eksempel brød, gryn og pasta. Datoen er udtryk for at madvaren indtil denne dato har den rette kvalitet, men at den stadig kan spises efter denne dato.

Ansvar

Som udgangspunkt er det producenten af en fødevare, der har ansvaret for at mærke den med korrekt holdbarhedsdato. Den virksomhed der sælger fødevaren, har dog også et ansvar for at tage produkter af hylderne, som for eksempel har tydelige tegn på råd inden deres holdbarhed er udløbet.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Dagens Gossip