Butiksansattes timeløn vokser halvanden krone i år

Skrevet af admin

16/02/2014

Mest læste i dag

Erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv og HK Handel har indgået en treårig overenskomst, der giver 110.000 butiksansatte i detailhandlen en lønstigning.

Mindstebetalingssatsen til faglærte, der i dag udgør 107,47 kroner, forhøjes pr. 1. marts i år med 1,50 kroner, pr. 1. marts 2015 med 1,65 kr. og pr. 1. marts 2016 med 1,80 kr.

Således er aftalen på lønområdet helt tilsvarende den overenskomst, der faldt på plads i sidste weekend mellem arbejdsgiverne i Dansk Industri og lønmodtagerne i den faglige paraplyorganisation CO-industri.

Dansk Erhverv og HK's aftale giver foruden løftet i minimallønnen bedre muligheder for efteruddannelse og forenklinger i forståelsen af arbejdstidsreglerne.

/ritzau/