Byen har blot 800 indbyggere, men 1.000 ledige jobs - nu lokker kommunen med hus og have til dem, som tør

Skrevet af Morten Larsen

03/07/2016

Mest læste i dag

Har du nogensinde drømt og at bo og arbejde i New Zealand?

Hvis, så kan drømmen nu blive til virkelighed.

I den sydlige del af New Zealand finder man byen Kaitangata, og her tilbydes du - og alle andre for den sags skyld - at købe jord og hus for lidt over en million kroner.

Byen har blot 800 indbyggere langs sine frodige bakker, og kysten når du på få minutter i bil.

Jobmulighederne er helt fantastiske – ja, faktisk er der så mange ledige jobs, at kommunen nu forsøger at lokke arbejdskraft til det naturskønne område.

Der er omkring 1.000 ledige jobs i og omkring byen, og derfor vil kommunen gerne hav dig til at komme til New Zealand.

De ledige stillinger skal besættes hurtigst muligt, da byen er et industrielt knudepunkt for mejeriindustrien i det frodige land i Stillehavet.

Der er altså tale om gode muligheder for en spændende arbejdsdag med masser af ost og mælk, hvis du er klar til at vinke farvel til det våde sommervejr, dine dagpenge eller hvad der nu gør, at du stadig ikke har gjort din newzealandske drøm til virkelighed.

Én ting er sikkert; dit nye liv på den anden side er kloden bliver ikke præget af arbejdsløshed.

- Ledigheden blandt de unge er nede på to. Ikke to procent, men to arbejdsløse unge, siger borgmester Bryan Cadogan til The Guardian.

Borgmesteren forklarer, at han selv fik øjnene op for byen med de gode jobmuligheder, da han tøffede rundt og var arbejdsløs.

Læs også: Verdens bedste vækkeur: Holder ikke kæft, før du står op

- Jeg var arbejdsløs og havde en familie at brødføde, og så gav Clutha (den kommune, hvor man finder byen Kaitangata, red.) mig en chance. Nu ønsker jeg at give den samme mulighed til andre, forklarer Bryan Cadogan.

Borgmester har sammen med den lokale bank og virksomheder søsat kampagnen, der skal lokke udenlandsk arbejdskraft til byen.

Kampagnen var hovedsageligt rettet mod de landsmænd, der bor i byer med høj ledighed, men flere skriverier i internationale medier har ført til, at også udlændinge har vist interesse i tilbuddet.

Mælkeproducenten Evan Dick er en af de bærende kræfter i kampagnen.

- Vi har job, vi har huse, men vi har ikke mennesker. Vi ønsker at give byen liv igen, og vi venter på folk med åbne arme, siger han til The Guardian.
 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: