Byggesagkyndige er skydeskiver i forsikringskrig

Berlingske Business har tidligere afdækket, hvordan forsikringskunder i høj grad klager over forsikringsselskabernes manglende udbetaling af erstatning på en ejerskifteforsikring, mens forsikringsselskaberne påpeger, at kunderne ikke sætter sig nok ind i, hvad forsikringen reelt dækker. Trygs koncernchef, Morten Hübbe, udtalte i den forbindelse, at han »gerne ville rive produktet over og smide det ud«.

Men også de byggesagkyndige er i høj grad en del af problemstillingen. Eftersom de udarbejder de tilstandsrapporter, der danner grundlag for ejerskifteforsikringerne, risikerer de at blive udpeget som syndebuk af både kunder og selskaber. Og sådan oplever de det.

»Hvis man snakker med de bygningssagkyndige, vil de sige, at de føler sig som skydeskiver. Der er mange af dem, der oplever, at de får mange reklamationer. Enten fordi folk ikke har prioriteret at tegne ejerskifteforsikringen, og så har de kun den byggesagkyndige at gå efter, eller fordi ejerskifteforsikringsselskabet bare rejser kravet i stedet for køberen. Så mange byggesagkyndige føler sig som jaget vildt,« siger Simon Heising, der er advokat for de byggesagkyndiges to brancheforeninger og partner i Nexus Advokater.

De byggesagkyndiges arbejde og rolle er særligt til diskussion, eftersom de udarbejder den tilstandsrapport, der skal hjælpe boligkøberen, men som er bestilt og betalt af sælgeren, der i sidste ende har interesse i, at fejl og mangler undgår at komme i tilstandsrapporten.

Det har tidligere ført til beskyldninger om, at flere byggesagkyndige er i lommen på ejendomsmæglere, da de lettere kan sælge en bolig med få anmærkninger i tilstandsrapporten. Den mulighed er forsøgt lukket ned ved, at ejendomsmæglere nu ifølge lovgivningen ikke må rekvirere tilstandsrapporter.

Hyringen af byggesagkyndig må stadig gerne foretages af forsikringsselskabet, der omvendt har interesse i en tilstandsrapport med mange anmærkninger, da der derved bliver undtaget flere ting i ejerskifteforsikringens dækning.

Hvis den byggesagkyndige laver fejl i flere tilfælde, risikerer de at blive frosset ud af forsikringsselskaberne. Det har byggesagkyndig Per Willaume Andersen oplevet.

Han fik en advarsel af Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede byggesagkyndige i 2010 på grund af fejl i en tilstandsrapport og skulle egentlig slippe med en påtale i en ny sag i 2013, men på grund af sagen fra 2010 blev også denne takseret til en advarsel af disciplinær- og klagenævnet. Men altså hverken bøde eller fratagelse af beskikkelse.

Alligevel erfarede Per Willaume Andersen en dag, at et forsikringsselskab – som han ikke ønsker at oplyse navnet på – afviste at tilbyde en ejerskifteforsikring på baggrund af en tilstandsrapport med hans navn på. Han lægger ikke skjul på sin utilfredshed med, at forsikringsselskaberne på den måde afholder byggesagkyndige fra deres arbejde, selv om Disciplinær- og klagenævnet er nået frem til en anden afgørelse.

»Det synes jeg bestemt ikke om. Nu er jeg nået en alder, hvor jeg ikke laver så mange tilstandsrapporter længere, men for yngre, der er mere afhængige af at lave dem, har det i allerhøjeste grad konsekvenser,« siger Per Willaume Andersen og henviser til, at sådan en advarsel gælder i tre år.

Udover risikoen for at blive sortlistet af forsikringsselskaberne risikerer de byggesagkyndige også at blive mødt med en erstatningssag fra forsikringsselskabet i form af regres. Og sådanne sager er selskaberne ikke blege for at køre, oplyser flere forsikringsselskaber.

»Hvis en tilstandsrapport ikke er tilstrækkelig grundig, kan konsekvensen jo være, at vi skal dække skader, som burde være opdaget ved udarbejdelse af tilstandsrapporten. Det er uheldigt, at køberen ikke er blevet advaret og har haft mulighed for at tage højde for det i forbindelse med huskøbet. Det kan ende med en regressag mod den bygningssagkyndige,« siger Jens Langergaard, kommunikationschef i Topdanmark.

Risikoen for at blive mødt med krav har ifølge Simon Heising fået de byggesagkyndige til at være ekstra kritiske, så der i dag registreres flere anmærkninger i tilstandsrapporterne.

»Hvis jeg skal kigge med den brede pensel på, hvordan rapporterne så ud i 1996, og hvordan de ser ud i 2013 – ud over at der er sket nogle lovmæssige ændringer – så er det mit indtryk, at karaktergivningsniveauet generelt er skruet op. Og det har utvivlsomt noget at gøre med, at de byggesagkyndige simpelthen ikke ønsker at få ørerne i maskinen. Hvis en byggesagkyndig skal vurdere, om han skal give det en mild karakter, eller en lidt hårdere karakter, så tror jeg, at de fleste vil skrue op for volumen, fordi de ikke ønsker at blive mødt med krav,« siger han.

Dagens Gossip