Bygholm Landbrugsskole til tops

Skrevet af Elo Christoffersen

16/10/2012

Mest læste i dag

 

En af grupperne fra Bygholm Landbrugsskole ved Horsens kom helt til tops ved Horsens Kommunes innovationsuge. Det var ideen om at høste tang til brug i biogasanlæggene, der sikrede Bygholm Landbrugsskole førsteplads og præmien på 5000 kroner.

Det var en gruppe bestående af Jes Zaar Christensen, Jette Iversen, Daniel Kew, Mads Dueholm, Thor Hellemann Olesen, Jacob Hvid, Morten Gjerstrøm og Jacob Frydensbjerg Nielsen, der havde arbejdet med ideen, og den faldt altså i dommerkomiteens smag.

- Ved høstningen vil fosfor, der ellers ville være tabt til vandmiljøet, recirkuleres til brug i landbruget. Det løser samtidig problemstillingen omkring at bruge fødevarer til naturgas samtidig med, at landbruget får mulighed for at tilføre ellers udvasket fosfor, hedder det om vinderprojektet.

Innovationsugen er et projekt i samarbejde mellem Horsens Kommune og kommunens uddannelsesinstitutioner.